Hvor mange transkønnede (transseksuelle) i Danmark?

Hvor mange transseksuelle i Danmark?

Hvad er kriterier for at være transseksuel og hvem kan få behandling via det offentlige?

Dette er et af de vittigste spørgsmål i mange undersøgelser rundt omkring i forskellige lande. Hvor mange transseksuelle findes der, her har man for det meste set på hvor mange der har været i kontakt med behandlersystemet.

Via LGBT foreninger, har man lavet spørgeskema undersøgelser med blandt andet om transseksualitet.

En anden måde man har prøvet at finde ud af hvor mange transseksuelle der er, er optælling af dem der i behandling i behandler systemet

Det er de to mest brugte metoder til at lavet skøn over hvor mange transseksuelle der er, men man for ikke et reelt billede af det, kun en fornemmelse om hvor mange der kan være.
En hel del transseksuelle føler ikke de hører ind under LGBT miljøet og deltager ikke i den slags undersøgelser og der en hel del som går og tumler rundt med om de er transseksuelle eller ej. Når disse personer er så usikre eller prøver at skjule det for dem selv og omverden, vil de næppe deltage i den slags spørge undersøgelser.

Andre forhold gør sig også gældende, det er det sociale miljø man lever i, landets og ens egen kultur, de forskellige måder transseksuelle bliver behandlet på i de forskellige lande.

Her i Danmark har man en forældet og noget forkert syn på hvem der er transseksuel. Dette afspejler sig i det lave antal som kommer igennem det officielle behandlingssted, Sexologisk Klinik, Rigshospitalet.
En hel del benytter sig af alternative veje for egen regning. Hvor mange vides ikke da de ikke er med i statistikken over dem der i offentlig regi.

Det antal som har kontakt med sexologisk klinik i forbindelse med kønsskifte ønske kan ikke betragtes som brugbart. Man kan godt være transseksuel og har en ekstrem mandig kropsbygning, holdning her er at en transseksuel skulle illudere så godt som muligt til det køn den transseksuelle er på vej til.
Mange afvises med en anden diagnose, som transvestitisk fetichist. Med den diagnose hører de ikke til blandt de transseksuelle, ifølge sexologisk klink.
Citat fra Sexologisk kliniks 25 års jubilæumsskrift
BESKRIVELSE AF DEN TRANSSEKSUELLE GRUPPE

Gennem årene har et stigende antal personer ønsket helt eller delvis kønsskifte. I dag er adgangen til internettet og den øgede kontakt mellem patienter en faktor, som påvirker den enkelte patient, og til tider gør det vanskeligt at få et klart billede af det enkelte menneske, som ønsker behandling. Desuden lever vi i et moderne, demokratisk og velhavende samfund med en øget bevidsthed om det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse, også når det gælder køn.

Klinikken forsøger derfor blandt andet at indkredse den gruppe, hvor der er “betydelig sjælelig lidelse” forbundet med tilstanden, som ordlyden er i lovgivningen. Gruppen er i litteraturen beskrevet som primært transseksuelle, ægte transseksuelle eller kernegruppen af transseksuelle, og er beskrevet for både mænd og kvinder. Mændene er i Thorkil Sørensens afhandling fra 1987 beskrevet som seksuelt tilbageholdende, med en passiv overfeminiseret karakter, mens kvinderne er beskrevet som dominerende og med en seksuelt aktiv karakter. Landen (1999) beskriver kernegruppen hos begge køn, som personer med et stabilt og livslangt ønske om at være det modsatte køn og med en seksuel tiltrækning dl samme køn.

– Et mere moderne syn på kønsidentitet afviger fra Harry Benjamins oprindelige ide. Ikke kun ved at udelukke seksuelt tilhørsforhold som kriterium for en diagnose, men man skeler også klart mellem transseksualitet, transvestisme og andre former for kønsvariationer eller udtryk. Men udelukker også fetichistisk transvestisme fra dette spektrum, som et selvstændigt fænomen, der ikke er relateret til KIF (køns identitets forstyrrelse), men kun relateret til seksuel opstemthed og fetichisme.

Man fandt blandt andet også ud af, at ideen om at man kan diagnosticere en persons kønsidentitet og seksuelle tilhørsforhold ud fra udseende og påklædning var total uvidenskabelig. Det eneste man kunne sige noget om var personens tøjstil.

Dengang regnede man de forskellige kønsvariationer som en og samme ting, i forskellige udgaver. Hvilket blandt andet kan ses ved Harry Benjamins liste ( http://en.wikipedia.org/wiki/Benjamin_scale  ). Denne kategorisering er man gået væk fra, hvilket ses tydeligt i WPATH’s SOC-6, idet at man afviser ægte transseksualisme, og der med Harry Benjamins’s liste.

Citat: ”Udtrykket transseksuel indgik i professionel og offentlig terminologi i 1950’erne. Udtrykket definerer en person som aspirerer til eller faktisk lever i det modsatte køns rolle. Dette uanset kirurgisk indgreb eller brug af hormoner.

I 1960’erne og 1970’erne har lægerne brugt udtrykket ægte transseksuel. Den ægte transseksuelle var anset som en person med et karakteristisk træk af atypisk kønsidentitets udvikling. Det forudsættes at personen vil opnå et forbedret liv efter en behandling som kulminerer i et kirurgisk indgreb.
Ægte transseksuelle forudsattes at have:
1. Træk fra det modsatte køn som blev udtrykt i adfærd under barndom, ungdom og voksenalder
2. Minimal eller ingen seksuel tilskyndelse til at klæde sig som det fysiologiske køn
3. Ingen heteroseksuel interesse for deres fysiologiske køn.

Ægte transseksuelle kunne være af begge køn. Der blev skelnet mellem ægte transseksuelle mænd og mænd, som via en maskulin udvikling nåede til erkendelsen af et ønske om kønsskifte.

Troen på den ægte transseksuelle mandlige identitet forsvandt, da man erkendte at sådanne patienter sjældent fandtes og at nogle af de oprindelige ”ægte transseksuelle” havde forfalsket deres historier så de passede til disse tidlige teorier. Den ægte transseksuelle kvindelige identitet skabte aldrig diagnostisk usikkerhed, mest fordi patient historierne var relativt ensartede og fordi adfærd, som afveg fra kønnets normale adfærd, som f.eks. at klæde sig som det modsatte køn, forblev uset af behandlerne.” –

Inden for psykiatrien har man placeret personer som mener de er transseksuelle F64 ind under gruppen Personlighedsforstyrrelse (F60-F69) ICD10

En oversigt over kontakter med psykiatrien med personer under kategorien Personlighedsforstyrrelse (F60-F69) i denne gruppe er de transseksuelle.
Jeg har taget disse tal med, som ikke fortæller, hvor mange transseksuelle der er, men fortæller hvor mange mennesker der har problemer med at finde sig selv, finde ud af hvem og hvad de er. Dette tal er stigende, men igen det fortæller ikke noget om hvor meget tallet for transseksuelle stiger.
Jeg ved at der er mange flere som leger med tanken er forvirret over om de nu er mand eller kvinde og ønsker sig som det modsatte køn i længe eller korter tid. De er også med i denne gruppe fra F60-F69. Jeg har taget dette med også for at fortælle, hvor vigtigt det er at man har flere steder i landet som koncentrer sig om denne gruppe mennesker og at de få den rette behandling alt efter hvilket problem de har.

Samtlige antal personer som har været i kontakt med psykiatriske sygehuse ambulant hele landet
kilde: http://www.psykiatriskforskning.dk/registre/psykiatrisk-centralregister/aarstabeller/

Tabel 1

år

antal

1999

4503

2000

4599

2001

5066

2002

4830

2003

4896

2004

4927

2005

4914

2006

5285

2007

5241

2008

5317

2009

5342

2010

5555

2011

6088

Et citat fra Harrey Benjamin: Psychotherapy with the aim of curing transsexualism, so that the patient will accept himself as a man, it must be repeated here, is a useless undertaking with present available methods. The mind of the transsexual cannot be changed in its false gender orientation. All attempts to this effect have failed. Dr. Robert Laidlaw, chief psychiatrist at Roosevelt Hospital, New York, has studied a number of transsexuals and has come to the conclusion that “psychotherapy has nothing to offer to them,” as far as any cure is concerned. In numerous conversations and in psychiatric reports, Dr. Laidlaw considered the transsexual’s state “inaccessible to psychotherapy.” Dr. John Alden, a prominent psychiatrist in San Francisco, fully concurs with this opinion and has repeatedly stated so. Numerous other psychiatrists agree, to my own personal knowledge.

Nogle tal opgørelser fra andre lande.

Kilde: Thai transgenders in focus: demographics, transitions and identities. Sam Winter, University of Hong Kong, Hong Kong.

I Thailand har man kun med regnet mand til kvinde transseksuelle (MtF)

Thailand
1996 anslår Ehrlich en prævalens på 1: 3.000
2002 Anslår Winther 1:180
2003 anslår Totman 1:300

 

Kilde: http://web.hku.hk/~sjwinter/TransgenderASIA/paper-how-many-trans-people-are-there.htm  af Sam Winter, University of Hong og Lynn Conway, University of Michigan
Iran    
2010 anslår Alizadeh en prævalens på 1:13.000
Singapore    
1988 Anslår Tsoi en prævalens af MtF på 1:2.900
og kvinde til mand (FtM) en prævalens på 1:8.300
New Zealand
Fra 2008 hvor der er mulighed for at ændre kønsbetegnelsen i passet, er der beregnet en transseksuel prævalens på                                   1:6.364

 

Kilde: 2010 Being transgender in Belgium Mapping the social and legal situation of transgender people af Joz Motmans, i samarbejde med Inès de Biolley og Sandrine Debunne
Holland    
De Cuypere and Olyslager anslår en prævalens på MtF 1:2.000
De Cuypere and Olyslager anslår en prævalens på FtM 1:4.000
Flandern    
De Cuypere and Olyslager anslår en prævalens på MtF 1:1.000
De Cuypere and Olyslager anslår en prævalens på FTM 1:2.000

 

Kilde: 25 år med Sexologisk klinik redigeret af Ellids Kristensen og Annamaria Giraldi
Danmark
April 1986 – marts 1987 9% af 503 henvisninger = 45 personer
2002 8% af 392 henvisninger = 32 personer
2010 14% af 657 henvisninger = 92 personer
2011 138 personer

En umulig beregning hvor mange transseksuelle der i Danmark hvis jeg nu tager landet befolknings tal på ca 5.5 millioner og kigger på antal af transseksuelle der har været i kontakt med Sexologisk kilinik i 2011 er der vil man få følgene forholds tal. 1: 39 855

 Tabel 2

Transseksuelels prævalens sammenlignet med de ovenævnte lande set i forhold til Danmarks befolkningstal.

År Land prævalens Antal personer i DK ca. 5,5, millioner befolkning
1996 Thailand (MtF) 1:3.000 1.833
2002 Thailand (MtF) 1:180 30.555
2003 Thailand (MtF) 1:300 18.333
2010 Iran 1:13.000 423
1988 Singapore (MtF) 1:2.900 1.896
1988 Singapore (FtM) 1:8.300 663
2008 New Zealand 1:6.364 864
  Holland MtF 1:2.000 2.750
  FlandernMtF 1:1.000 5.500
  Holland FtM 1:4.000 1.375
  Flanden FtM 1:2.000 2.750
2010 Danmark 1:59 782 92
2011 Danmark 1:39 855 138

Konklusion.

Tabel 2 kan ikke anvendes videnskabeligt omkring hvor mange transseksuelle der findes. Tabellen er et tanke eksperiment, som jeg mener er vigtigt. En for form øjenåbner og burde sætte tanker i gang rundt omkring.

Prævalens tallene for transseksuelle i forskellige lande er ikke ret visende. Alt efter de parametre man stiller op og i hvilket miljø man spørger vil man for vidt forskellige resultater.

Landets forskellige syn på køn, hvordan er en kvinde og hvad må kvinder, det samme gælder for mænd, hvordan er mand og hvad må en mand.

Gå jeg tilbage til 1980’eren her hjemme i Danmark, måtte man ikke tale med andre transseksuelle, men internettets indtog ændrede på dette lidt efter lidt. Fra at være en skjult tabu belagt at være transseksuel og følelsen af ”Palle alene i verden”, har dette ændres sig.
Der er kommet mere viden og transeksuelle tør mere og mere fortælle ærligt om deres følelser og behov.
Flere vil tage modet til sig og sige det de har følt igennem det meste af deres liv at de er født i en forkert krop.
Mange af dem vil man ikke finde i LGBT miljøet, mange vil også være udenfor diverse trans foreninger af forskellige årsager.

En hel del har forsøgt/forsøger at stifte familie prøver at leve et normalt liv som muligt i henhold til samfunds normen. De prøver at skjule, glemme deres følelse af at være født i en forkert krop så godt det kan lade sig gøre. Dem får man ikke fat i via spørgeskemaer primært udarbejdet i LGBT miljøet og behandlingssteder, med det primære fokus omkring seksualitet.
Vil man have en mere præcis oversigt hvor mange transseksuelle der findes i Danmark, må man lave en landsdækkende undersøgelse omkring kønsidentitet.

 

Ud fra de tal fra forskellige lande og mine egne erfaringer gennem mange år, er antallet af transseksuelle her i landet betydeligt højere end dem der er i kontakt med det officielle behandlings sted, Sexologisk klinik.
Det mest realistiske prævalens tal er nok det fra New Zealand, hvor der er nemmere at få ændret kønsbetegnelsen i passet. Dem der skifter køn i deres pas er transseksuelle som er afklaret med sig selv, andre som er ikke nået så langt eller fortsat prøver at leve op til landets normale standard er ikke med i de tal.
Tallene kan kun give en finger peg om hvor mange transseksuelle der kan være.

I følge dette burde der være mindst 864 transseksuelle i Danmark set med prævalens tallet fra New Zealand.

Fra de officielle tal fra Sexologisk klinik som fortæller at der ikke ret mange transseksuelle, her har man et meget snævert filter på om, hvor mange er transeksuelle. Mange falder udenfor dette filter og tælles ikke med. Men det er en kendsgerning, at der er mange som går alternative veje uden om Sexologisk klink.
Ud fra alt dette gennemgang af prævalens, er antal af transseksuelle i Danmark mere realistisk med ca. 864 personer.
Men min erfaringer siger mig at de er et betydeligt større antal og tallet vil stige med årene. Dette afspejler sig i tabel 1, hvor der er en stigning af personer med personligheds forstyrrelse af forskellig art.

Af Erwin Maria Jöhnk, Gender-Pioneers og Victoria Nielsen, Gender-Pioneers
http://gender-pioneers.dk

Det er tilladt at bruge dette med  kildeangivelse.